Spring til indhold

Banja Luka

Koordinater: 44°46′21″N 17°11′33″Ø / 44.7725°N 17.1925°Ø / 44.7725; 17.1925
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Banja Luka
Бања Лука
Banja Lukas byvåben Banja Lukas byflag
Overblik
LandBosnien-Hercegovina Bosnien-Hercegovina
BorgmesterDraško Stanivuković Rediger på Wikidata
EnhedRepublika Srpska Republika Srpska
Grundlagt6. februar 1494 Rediger på Wikidata
Postnr.78000 Rediger på Wikidata
Telefonkode051 Rediger på Wikidata
UN/LOCODEBABNX Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 185.042 (2013) Rediger på Wikidata
 - Areal1.239 km²
 - Befolknings­tæthed149 pr. km²
Andet
TidszoneCentraleuropæisk sommertid
UTC+1
UTC+2 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.163 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.banjaluka.rs.ba
Oversigtskort
Banja Luka ligger i Bosnien-Hercegovina
Banja Luka
Banja Luka
Banja Lukas beliggenhed i Bosnien-Hercegovina 44°46′21″N 17°11′33″Ø / 44.7725°N 17.1925°Ø / 44.7725; 17.1925

Udsigt over Banja Luka

Banja Luka (formen Banjaluka ses også) er den næststørste by i Bosnien-Hercegovina og ligger 230 km nordvest for Sarajevo, 176 meter over havets overflade ved floden Vrbas i en skovrig og frugtbar egn. Byen havde 199.000 indbyggere i 2013.[1] Byen er den største by og de facto-hovedstaden i Republika Srpska,[2] som er den serbisk dominerede provins i Bosnien-Hercegovina.

Banja Luka har rester af romerske bade og andre oldtidsruiner, et citadel og talrige moskeer. Moskeen Ferhadija, tidligere Bosniens prægtigste, og de fleste andre moskeer blev ødelagt under krigene i 1990'erne. I nærheden af Banja Luka ligger det i 1868 stiftede trappistkloster Maria-Stern.

Byen er sæde for en romersk-katolsk biskop og en græsk-ortodoks metropolit. Banja Luka, der tidligere var sæde for pashaen af Bosnien, blev 1688 erobret af østrigerne, men kom snart igen i tyrkernes besiddelse. 1737 led østrigerne et nederlag.

Banja Luka under krigene i Jugoslavien

[redigér | rediger kildetekst]

Byen gennemgik væsentlige forandringer op i gennem 1990'erne, da Krigen i Bosnien-Hercegovina brød ud. Ved udråbelsen af selvstændighed for Bosnien og Herzegovina og dannelsen af Republika Srpska blev Banja Luka de facto politisk centrum for den nye statsdannelse.

Næsten samtlige etniske kroater og bosniaker blev under krigen tvunget væk fra området og samtlige byens 16 moskeer blev ødelagt.[3][4] Senere flyttede omkring 40.000 serbere, der var blevet fordrevet fra kroatisk og bosnisk dominerede områder, til Banja Luka.[5]

Den 7. maj 2001 angreb flere tusinde serbiske nationalister en gruppe bosniakker og diplomater, der deltog i en ceremoni, der markerede genopførelsen af den historiske moske Ferhadija.[6][7][8][9] Der var flere indikationer af, at det lokale politi samarbejdede med de serbiske nationalister.[10][11] 14 bosnisk-serbiske nationalister blev fængslet for at have iværksat optøjerne.[12]

  1. ^ Preliminary Results of the 2013 Census of Population, Households and Dwellings in Bosnia and Herzegovina Arkiveret 23. november 2018 hos Wayback Machine. Sarajevo. 5. november 2013. Tilgået 28. november 2016.
  2. ^ Volker Wagener (15. januar 2023). "What is Republika Srpska? – DW – 01/15/2023". Deutsche Welle. Hentet 2024-02-11. Although Sarajevo is its official capital according to the constitution, the de-facto seat of government has been Banja Luka since 1998.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ "Serbs ordered to pay for mosques". BBC News. 20. februar 2009. Hentet 30. marts 2010.
  4. ^ "Neriješena ubistva banjalučkih Hrvata". Orbus. 3. april 2007. Arkiveret fra originalen 14. marts 2016. Hentet 13. marts 2016.
  5. ^ Perlez, Jane (7. august 1995). "CONFLICT IN THE BALKANS: THE SERBIAN REFUGEES; Serbs Become Latest Victims In Changing Fortunes of War". The New York Times. Hentet 30. marts 2010.
  6. ^ "UN: Officials Alarmed By Mob Violence In Bosnia". Arkiveret fra originalen den 18. februar 2009. Hentet 2009-05-14.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  7. ^ Strauss, Julius (8. maj 2001). "Serb mob attacks Muslims". The Daily Telegraph. London, UK. Hentet 30. marts 2010.
  8. ^ "UN condemns Serb 'sickness'". BBC. 8. maj 2001.
  9. ^ "Bosnian Serb Crowd Beats Muslims at Mosque Rebuilding". The New York Times. 8. maj 2001. Hentet 30. marts 2010.
  10. ^ "Helsinki Commission releases U.S. statement on tolerance and non-discrimination at osce human dimension implementation meeting". Helsinki Commission. 20. september 2001. Arkiveret fra originalen 11. maj 2015. Hentet 4. juli 2017.
  11. ^ HRCC Human Rights Quarterly Report, 1 April-30 June 2001, HRCC Human Rights Quarterly Report, 1 April-30 June 2001
  12. ^ "Bosnians jailed over mosque riots". BBC News. 21. oktober 2002. Hentet 30. marts 2010.
  • Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]